SKOVGANGSMANDEN GRETTE DEN STÆRKE

Grettir Ásmundarson. Foto fra Wikipedia

GRETTES SAGA ER en page turner, den er sprængfyldt med action. Konflikter og væbnede kampe følger i rask tempo i historien om vikingen Grettir Ásmundarson, der ikke uden grund blev kaldt Grette den Stærke. 

Grette er en af den islandske sagalitteraturs underligste skikkelser. Grette er meget sammensat, en gådefuld menneskenatur. Grette er en helt. En antihelt. 

 

Den norske historiker Sturla Ellingvåg har påpeget, at Grette er en skikkelse, som nordiske mænd kan identificere sig med, når de føler sig utilpassede i det moderne samfund. 

 

Grette er nemlig en skovgangsmand (skóggangsmaðr) – altså en fredløs. Grette er asocial og uomgængelig, men han ofrer sig for det omgivende samfund. Grette nedkæmper invaderende bersærker og en livsfarlig bjørn, og han uskadeliggør en genganger. Det sidste ødelægger dog Grette, det giver ham en form for PTSD. 

 

* * *

 

Det er næppe tilfældigt, at det er en træl, Glam, der går igen. Grette tilhører det nordiske krigeraristokrati, og det er altså trællen Glams genfærd, som nedbryder sagaens antihelt. Man kan måske tale om åndelig klassekamp? 

 

Grette dør da også, fordi han bliver forrådt af en træl, hvortil Grettes morder tørt konstaterer: ’tosset er det at vise træl tillid.’

 

Grettes Saga har mange overnaturlige træk, den er fyldt med oldtidens magi (galdr), men også med kristentro og et mylder af referencer til Nordens førkristne kult: Odin, Frej etc. Grette ejer et saksesværd, som efter germansk skik har et personnavn: Kársnautr (’kårsgave’).

 

* * *

 

Grette er digter, skjald, og gennem hele sagaen strør han om sig med hvas poesi i de gamle norrøne versmål. I Grettes kvad kan man således se den ældgamle germanske tradition genspejlet. Fx omtales krigere med træmetaforer som ’kamptræ’, ’hjelmtræ’, mens en kvinde optræder som ’guldets træ’ – helt i overensstemmelse med bl.a. Snorris Edda, hvor det hedder, at menneskene nedstammer fra to stykker drivtømmer, nemlig Ask og Embla. 

 

Kvadene i sagaen er oversat, så man kan aflure skjaldenes avancerede billedsprog. Et sværd er således ’skjoldets glimte-fisk’, der kan svømme i ’det hede sår-havs rummelige hytte’. Så poetisk kan det udtrykkes, at man sprætter modstanderen op.

 

Man kan også finde den gamle nordiske livsvisdom i Grettes Saga. Der er tale om en selvbehersket æreskultur, nærmest stoisk. Vikingekulturen lå langt fra de tegneserieagtige fordomme om druk og voldtægt. Det er en velovervejet, kalkuleret æresfremfærd i stil med den, man møder i Edda-kvadet Hávamál, når Grette beroliger sine fjender: ’Kun slaven tager straks hævn, svæklingen aldrig.’

 

Ordet saga betyder egentlig ’det sagte’, og Grettes Saga er en historie, som kan sige os moderne mennesker noget. Grettes Saga er en af de længere islandske sagaer. Og selvom den også i passager gør meget ud af genealogier og redegør for slægtskæder og stamtræer, så er historien om den fremmedgjorte Grette også meget individualistisk. Den har appel og relevans for publikum af i dag.

 

* * *

 

Forskere mener, at Grettes Saga er sen (måske forfattet omkring år 1400). Alligevel bærer den mange autentiske træk fra den epoke, hvor nordiske krigere, vikinger, gik i militærtjeneste i Miklegard (Konstantinopel) – sagaen har altså det internationale udsyn, som var typisk for vikinger.

 

Grettes Saga har også underspillet humor. Som når Atle får et spyd jaget gennem sit bryst, hvortil han lakonisk udbryder: ’De er på mode nu, de brede spyd.’

 

Grette vinder mange sejre i sagaen. Men det er ikke sejre, som dem i Hollywoods film. Det er sejre, som vindes med smerte og ensomhed. Alle de ’monstre’, som Grette kæmper imod, er måske hans egne ’indre dæmoner’? ✚

 

 

KILDE:

Grettes Saga – nyoversat af Kim Lembek. Findes i bind 5 af serien Islændingesagaerne: Et udvalg i ny oversættelse(Gyldendal, 2018).

[Facebook-opslag :: 16. nov. 2020]